Brugernavn:
Password:

Gem login    Glemt dit password?   Få password

Bøger

Modkultur - fra undergrund til bundlinje

AF Klaus Æ. Mogensen og Katrine K. Pedersen

Modkultur - fra undergrund til bundlinje

(Gyldendal Business, 2011)

Det er ikke nogen nyhed, at den unge rebel er interessant for industrien. Han har altid været attraktiv, fordi han er cutting edge, på forkant med alt hvad der er nyt. Han lever på kanten, bryder med de etablerede samfundsstrukturer, stiller spørgsmålstegn ved autoriteter og vigtigst af alt tager afstand fra mainstreamkulturen. De seneste 10 år har begrebet modkultur fået en helt ny betydning og en noget anden funktion.

Modkultur anno 2010’erne præger markedet i en sådan grad, at man paradoksalt nok kan tale om, at den i dag er blevet konsumerismens grundvilkår. Med de nye medier som våben har modkulturelle grupper haft succes med at udfordre de traditionelt økonomiske magtstrukturer.

For at være med på fremtidens marked er det afgørende at turde eksperimentere og gå i dialog med alternativer. Sat på spidsen: For at være med skal du være imod.

Denne bog kommer med løsningsforslag til, hvordan man som virksomhed kan forstå og samtidig finde alternative veje til at imødekomme de nye vilkår.

Book et foredrag om Modkultur af Klaus Æ. Mogensen

Læs et uddrag af bogen (på dansk)

Læs et andet uddrag, bragt i SCENARIO 06:2012/01:2012 (på engelsk)

Køb bogen hos Gyldendal Business


Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man

Creative Man

Efter udgivelsen af Creative Man i 2004, stod det klart at bogen tiltalte forretningsfolk såvel som kunstnere. Den var hyppigt omtalt i medierne og de to første oplag blev derfor hurtigt udsolgt. På grund af bogens popularitet har Instituttet for Fremtidsforskning også ladet den oversætte til engelsk.


Forlaget Andersen: Social Ansvarlighed

Social Ansvarlighed

Johan Peter Paludan og Søren Riis fra Instituttet for Fremtidsforskning har skrevet de to indledende kapitler til denne håndbog, som giver dig værktøjerne til at arbejde med din virksomheds sociale ansvar, også kendt som corporate social responsibility (CSR). Håndbogen giver dig sikkerhed for, at din virksomhed handler korrekt og opnår en høj anseelse blandt medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder, institutioner og samfundet i det hele taget. Erhvervshåndbogen er skrevet ud fra en ledelsesorienteret synsvinkel og dækker alt lige fra branding, til implementering af CSR og kommunikation.

Du kan læse mere om håndbogen Social Ansvarlighed samt bestilling på Forlaget Andersens hjemmeside.


Uffe Palludan: Bro til fremtiden

Bro til fremtiden

Dette er bogen om den utrolige transformation som København og Malmö har gennemgået de sidste ti-femten år. Det er bogen, der handler om, hvad der gik galt i 1970'erne og 1980'erne, og som advarer mod, at der i dag er en reel risiko for et tilbagefald til depressionsårenes stagnation, hvor en giftig politisk cocktail af nationale mål om at fremme andre regioners udvikling på bekostning af Øresundsregionen spillede sammen med lokalpolitikere, der ikke evnede at løfte sig ud af det lokale og tænke udviklingsorienteret og regionalt, og som derfor blot var "mod vækst". Men det er også bogen, som gør status over situationen i Øresundsregionen i dag og peger på de positive muligheder, der tegner sig i horisonten. Bogen slår bl.a. til lyd for, at der nu efter EU's udvidelse satses helt anderledes målrettet på at gøre Øresund til brohovedet mellem øst og vest i Nordeuropa - det som altid har været Øresunds historiske rolle.

Pris: 250,- kroner incl. moms
Distribution: Instituttet for Fremtidsforskning. Bogen kan rekvireres ved at sende en e-mail til iff@iff.dk.


Bag facaden: Scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014

Instituttet for Fremtidsforskning:
Bag facaden: Scenarier for fremtidens boliger til ældre mod 2014

Rapporten opstiller fire scenarier om fremtidens boliger til ældre, og den beskriver fire forskellige måder at forholde sig til sin bolig og til det at blive ældre på, samt hvilke konsekvenser det har for fremtidens boliger til ældre. Ud over de fire scenarier, indeholder rapporten en lang række faktuelle oplysninger om ældreboliger i fortidigt og nutidigt perspektiv, analyser af hhv. ældrebegrebet og boligbegrebet samt en gennemgang af de væsentligste udviklingstendenser, der vil påvirke ældreboligområdet i fremtiden.

Læs mere om projektet og rapporten her.

Læs eller download bogen, Bag facaden her

Distribution: Instituttet for Fremtidsforskning


Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man

Creative Man

En stigende del af arbejdsstyrken kommer til at arbejde med kreativitet og innovation i en eller anden form - både fordi det er nødvendigt og fordi et stigende antal mennesker vil foretrække det.

Creative Man handler om disse fremtidens skabende mennesker og fremtidens skabende samfund. Bogen gennemgår logikken og drivkræfterne bag Creative Man og ser på konsekvenserne af den nye samfundslogik for en lang række områder i samfundet, såsom fremtidens uddannelse, fremtidens arbejde og fremtidens medier.

Creative Man er efterfølgeren til Instituttets internationalt anerkendte bog The Dream Society fra 1999.

Pris: 299,- kroner incl. moms
Distribution: Boghandlere


Öresundsregionen

Uffe Palludan og Henrik Persson: Öresundsregionen - Bakgrund. Verklighet. Möjligheter.

Bogen kaster lys over historie, nutid og fremtid i Øresundsregionen.

Mange Øresundsborgere ved egentlig beskæmmende lidt om deres egen halvdel af regionen. Og de fleste ved endnu mindre om den anden side af Øresund. Det skaber usikkerhed om den regionale udvikling og riskerer at blive en barriere for integrationen mellem Skåne og Sjælland.

Læs mere om bogen her.


The Dream Society

Rolf Jensen: The Dream Society

Hvordan det kommende skift fra facts til følelser vil påvirke erhvervslivet og vor hverdag. Rolf Jensens bestseller om informationssamfundets afløser foreligger nu på dansk.

Bogen handler om den nye markedsplads og fremtidens virksomhed, men også om den betydning, det nye samfund vil få for politik, kultur, underholdning og livsstil.

Læs mere af Rolf Jensen om Dream Society her.

Pris: 320,- kroner (vejledende)


Ung teknologi og gamle mennesker

Nicolai Carlberg, Kristina L. Søgaard & Lotte Aabel Østergaard: Ung teknologi og gamle mennesker

Bogen, der leverer et alternativ til samfundets stereotype forestillinger om seniorer, og i stedet argumenterer for de muligheder, der eksisterer i at anskue seniorerne som forskellige mennesker med forskellige livsformer.

Bogen henvender sig til alle med interesse i seniorproblematikker i samfundet, men har særligt fokus på seniorer i forhold til den teknologiske udvikling, fastholdelse og rekruttering på arbejdsmarkedet og forbrug.

Læs mere om den bagvedliggende undersøgelse her og her Dette link kræver udvidet adgang.

Pris: 198,- kroner (vejledende), 208 sider.
Distribution: Boghandlere (Akademisk Forlag)


Øresundsbroens muligheder

Uffe Palludan: Øresundsbroens muligheder

Bogen, der i høj grad satte dagsordenen for debatten og arbejdet med at skabe en Øresundsregion. I en nyskrevet del på 130 sider med titlen "Fra vision til Øresunds-region?" diskuteres de økonomiske potentialer og andre aspekter af regions-dannelsen, herunder kulturforskelle.

Bogen afsluttes med ti konkrete forslag til, hvordan integrationsprocessen kan komme videre.

Læs mere af Uffe Palludan om Øresundsregionen her.

Pris: 188,- kroner (vejledende)
Distribution: Boghandlere (Forlaget Fremad)


Faste forbindelser over Øresund

Uffe Palludan: Faste forbindelser over Øresund

"Faste forbindelser over Øresund", var titlen på en artikel af samme forfatter bragt i Fremtidsorientering for 10 år siden - før nogen havde fantasi til at forestille sig, at en bro over sundet kunne blive til virkelighed. Artiklen var starten på mange, der tog udgangspunkt i de problemstillinger, der var - og er - knyttet til udviklingen af bl.a. administration, uddannelse, trafik og medier omkring Sundet.

Læs mere af Uffe Palludan om Øresundsregionen her.

Download bogen (dansk udgave, 143 sider, 329 KB)


Forlaget Andersen: Risk Management

Risk Management

Forlaget Andersen og PricewaterhouseCoopers har i samarbejde udgivet en ny håndbog om Risk Management, som er interessant for alle, der beskæftiger sig med risikostyring på ledelsesplan såvel som på praktisk niveau. Risikoledelse - eller Risk Management - er stort i USA og er nu for alvor også på vej frem herhjemme, hvor det er gået hen og blevet en vigtig del i daglig ledelse. Det skal ikke bare ses som en metode, der skal sikre stabilitet og budgetsikkerhed – det er samtidig en metode, der kan reducere omkostninger og skabe større værdi for virksomhederne.

Der står mere end 15 af landets dygtigste eksperter bag artiklerne i håndbogen, der er opdelt i 11 emneområder. I modsætning til en almindelig fagbog bliver indholdet i håndbogen ’Risk Management’ løbende opdateret. Derfor fås håndbogen sammen med et årsabonnement, der indeholder fire opdateringer med nye cases, metoder og teorier. Det giver læseren mulighed for at være på forkant med emner som risikovurdering og – kvantificering, risikofinansiering, håndtering af risici, kommunikation og rapportering, strategi, implementering, cases og meget mere.

Du kan læse mere om håndbogen Risk Management på Forlaget Andersens hjemmeside





Publikationer

Oversigt

Medlemsrapporten

Magasinet SCENARIO

Euroconstruct

Artikler

Bøger

Nyhedsbrevet

Bookmark and Share

Instituttet for Fremtidsforskning

Grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og professor Thorkil Kristensen.
Vi styrker beslutningsgrundlaget i virksomheder og organisationer ved at skabe bevidsthed om fremtiden og synliggøre dens betydning i nuet.

Vi tilbyder fremtidsforskning gennem flere kanaler

Nyhedsbrev | Medlemskab | Kurser | Foredrag | Magasiner | Rapporter | Projekter

Om os

Hvem vi er | Kontakt | Medarbejdere | Presse | Ledige stillinger

Kontakt Webredaktøren


Ophavsretten tilhører Instituttet for Fremtidsforskning. Læs mere om brug af materiale publiceret på iff.dk
Instituttet for Fremtidsforskning | Landgreven 3 | 1301 København K. | +45 3311 7176 | iff@iff.dk