Brugernavn:
Password:

Gem login    Glemt dit password?   Få password

Danskerne har ingen billeder af fremtiden

Fra Fremtidsorientering 2/2004

De fleste danskere mener ikke, de har indflydelse på fremtiden. De lægger mest vægt på tryghed og stabilitet og drømmer om mere af det nuværende. Det viser Instituttet for Fremtidsforsknings nye tidssynsundersøgelse

Af Gitte Larsen

De fleste mennesker er måske i bund og grund mere til velkendte vaner og rutiner end forandringer. Ikke desto mindre er forandring det vigtigste grundvilkår og den største udfordring for samfundet, virksomhederne og mennesker i dag. Fremtiden er altid forskellig fra nutiden, og det er i hvert fald Instituttets holdning, at vi i stort omfang selv kan være med til at skabe fremtiden.

Den ønskelige fremtid

Instituttets tidssynsundersøgelse viser imidlertid, at syv ud af ti danskere er nutidsorienterede. Det betyder groft sagt, at de ikke kan forestille sig, eller ønsker, at fremtiden bliver anderledes end nutiden. Det er en stor udfordring for samfundet, demokratiet og den enkelte, at så mange danskere ikke ikke mener, de kan påvirke udviklingen og skabe fremtiden. Både fordi samfundet som sådan er blevet mere fremtidsorienteret (læs temaartiklen om det nutidsorienterede samfund), og fordi vi i dag står i en situation, hvor det er nødvendigt at definere og muligt at realisere den ønskede fremtid.

Fremtidsforskningen har traditionelt beskæftiget sig med sandsynlige, mulige og ønskelige fremtider. Især siden 1970 har den ønskelige fremtid været på fremtidsforskningens dagsorden i kraft af, at flere og flere virksomheder arbejder med scenarier. På den politiske scene er det i hvert fald ideelt set fremtiden, der er på dagsordenen. Det er i første omgang visionerne for fremtiden, der driver udviklingen i enten den ene eller den anden retning. Men det er naturligvis ikke nok. Den ønskelige fremtid skal også føres ud i livet - der skal tages konkrete beslutninger på baggrund af prioriterede værdier, og der skal handles.

I dag står vi så lige dér, hvor fremtiden - på grund af ikke mindst velstandsudviklingen, individualiseringen og vidensamfundet - er noget, der vælges og skabes. Men de fleste danskere er nutidsorienterede og slet ikke med, når det drejer sig om at påvirke samfundsudviklingen. De nutidsorienterede mener, de har gode påvirkningsmuligheder i de nære sfærer som familie og arbejdsplads, men ikke i samfundet.

De nutidsorienterede er dog forandringsparate, fordi de enten tilpasser sig udviklingen og forandringerne eller mere selektivt vælger at bruge nogle af de nye muligheder, forandringer giver. Men de oplever ikke udvikling og forandring som en nødvendighed og et "drive", sådan som den ene ud af ti danskere, der er fremtidsorienteret, gør. De sidste to ud af ti danskere er fortidsorienterede. De er bekymrede for fremtiden, vil bevare mere af det oprindelige og prøver oftest at undgå forandringer.

Verden forandrer sig, og fremtiden består af både muligheder og risici, men vi forholder os til det på forskellige måder - afhængigt af, hvilket tidssyn vi har. Tidssynet er en nøgle til at forstå, hvad vi frygter, og hvad vi håber for fremtiden. Det afslører, at vi ser verden, som vi er og ikke, som verden er.

Tidssyn 2004

Tidssyn er et unikt koncept, som Instituttet for Fremtidsforskning har udviklet. Tidssyn handler om, hvordan det enkelte menneske - som medarbejder, borger og forbruger - forholder sig til fremtiden og til forandring. Vi har fundet fire arketypiske tidssyn: De fortidsorienterede "fastholdere", de nutidsorienterede "tilpassere" og "navigatører" og de fremtidsorienterede "skabere".

Tidssynsundersøgelsens hovedkonklusioner:

  • Syv ud af 10 danskere er nutidsorienterede.
  • En ud af 10 er fremtidsorienterede.
  • To ud af 10 er fortidsorienterede.
  • Flere mænd end kvinder er fremtidsorienterede (60 procent af de fremtidsorienterede er mænd og 40 procent er kvinder).
  • Hver tredje fortidsorienteret er 58 år eller derover.
  • Kun tre ud af 10 direktører og chefer er fremtidsorienterede.

Tre parametre bestemmer, hvilket tidssyn man har: For det første om man mener, forandringer grundlæggende er gode eller dårlige. For det andet om man mener, man selv har gode eller dårlige muligheder for at påvirke udviklingen og de forandringer, der sker i ens livssfærer - samfundet, arbejdet og familien. Endelig for det tredje, hvilken tid man orienterer sig mest udfra og derfor mener er den bedste: Fortiden, nutiden eller fremtiden. I skemaet finder du en uddybende karakteristik af de fire tidssyn.

To nutidsorienterede tidssyn

65 procent af danskerne er nutidsorienterede. Halvdelen af dem er "tilpassere", mens den anden halvdel er "navigatører". De nutidsorienterede forholder sig mere eller mindre neutralt til fremtiden, og de både tror og ønsker, den vil ligne nutiden en hel del. De mener ikke selv, de har mange muligheder for at påvirke udviklingen - hverken i samfundet eller på arbejdspladsen.

Fremtiden kommer bare, og den kan rumme held eller uheld og er i bund og grund upåvirkelig. Især den nutidsorienterede "tilpasser" forholder sig generelt ikke til fremtiden. Tilpasseren er nærmest "blind" overfor de muligheder og trusler, forandringer og fremtid rummer. Deres største ønske er stabilitet og mere af det samme. De er tryghedssøgende, og drømmen om det gode liv i fremtiden er, at dagen i morgen er ligesom dagen i dag. Tilpasserne er det tidssyn, der oftest ikke tager stilling, og derfor i langt flere tilfælde end de andre tidssyn svarer "ved ikke" i tidssynsundersøgelsen.

Den nutidsorienterede "navigatør" mener heller ikke, at man kan påvirke fremtiden som sådan, men modsat tilpasseren, så er navigatøren i stand til at gribe og udnytte de forandringer og muligheder, som kan være med til at realisere personlige værdier og ønsker. Navigatøren forholder sig altså mere aktivt til fremtiden end tilpasseren, men begge har det udgangspunkt, at fremtiden er skabt af nogle andre end dem selv, og at de må tilpasse sig eller få det bedste ud af situationen.

De nutidsorienterede er som nævnt forandringsparate, og det er der set fra både den enkeltes side og fra samfundets og virksomhedernes side mange fordele ved. Tilpasserne er tilpassere, og de vil som regel indordne sig, og efter nogen tid vil de måske endda være fortalere for de forandringer, der skete. Det sker, når de har vænnet sig til det nye, og det er blevet en inkorporeret del af deres nutid. Navigatørerne er mere selektive og mere refleksive, og de vil som regel være gode igangsættere, som gerne implementerer forandringer i praksis (læs mere om navigatørerne i temaartiklen om forandringsagenter).

De fortidsorienterede fastholdere

20 procent af danskerne er fortidsorienterede. Deres bevidsthed er forankret i fortiden, og de oplever udviklingen og forandringer som en bevægelse væk fra den, og det vil sige som et tab. De fokuserer primært på det, man mister ved forandring, hvor de fremtidsorienterede fokuserer på det, man får.

Fastholderne har som de nutidsorienterede tilpassere et statisk syn på fremtiden, men de er ikke helt så urefleksive. Som navigatørerne forholder de sig nogle gange til de forandringer, der sker og til fremtidens muligheder - men deres konklusion er en anden. Den er, at det går i den forkerte retning. De er bekymrede for fremtiden, er tilbageskuende og ønsker mere af det oprindelige. Fastholderne er det tidssyn, som mindst af dem alle oplever at have indflydelse på eller mulighed for at påvirke udviklingen i både samfundet, på arbejdspladsen og i familien. Fastholderne er også langt mere tilbøjelige end de andre tidssyn til at mene, at verden i stigende grad er et usikkert og utrygt sted at leve. Fastholdernes drøm er vished og sikkerhed for, at morgendagen ser ud som den fortid, der er deres ideal. Ligesom de fremtidsorienterede er de idealister og modsat de nutidsorienterede tilpassere har de en mening om, hvad der er bedst for samfundet. De tager med andre ord oftere stilling til forandringer og fremtiden end tilpasserne. Fx er de meget kritiske over for al ny teknologi uanset hvad. Fastholdernes styrke kan dog netop være, at de som regel er i opposition. De vil til tider kæmpe for, at grundlæggende værdier ikke går tabt. Fx prioriterer de kollegaerne og det sociale miljø på arbejdspladsen og deres fritid meget højt.

De fremtidsorienterede skabere

De fremtidsorienterede, som der kun er 15 procent af, forholder sig aktivt til forandringer og til fremtiden. De er fremadskuende, og deres strategi er mere af det nye. De har svært ved at leve uden forandringer og skaber dem tit selv. De har stor selvtillid, hvad angår troen på egne muligheder for at påvirke udviklingen både i samfundet, på arbejdspladsen og i familien. Skaberne oplever også de fleste udviklinger og forandringer som noget positivt. Næsten halvdelen af alle skaberne mener, at deres liv ser ud, som det gør, fordi de bevidst har valgt det. Det gælder kun for hver fjerde fortidsorienteret og hver tredje nutidsorienteret.

Skabernes største styrke er, at de er forandringsorienterede og samtidig selv ønsker og tror på, at de kan påvirke fremtiden og ikke mindst samfundsudviklingen. De er proaktive, dynamiske og kreative. Deres svaghed er måske, at de har svært ved at leve uden forandringer - og at deres fokuspunkt mere er dem selv end forandringerne som sådan.

TIDSSYN 2004:
FIRE ARKETYPER
FORTIDSORIENTERET:
Fastholdere
NUTIDSORIENTERET:
Tilpassere
NUTIDSORIENTERET:
Navigatører
FREMTIDSORIENTERET:
Skabere
Typiske roller/funktioner Bevarer, besindige, tilbage­skuende, eftertænksomme Pragmatiker, tilhører, beskuer Igangsætter, implementør, 'udnytter', innovatør Iværksætter, projektmager, visionær, kreatør
Strategi Er ofte i "opposition"
- er imod det nye
"Non-Mover"
- tilpasser sig eksisterende
"First-Follower"
- tilpasser sig noget af det nye
"First-Mover"
- skaber nyt
Den ønskelige fremtid Mere af det oprindelige Mere af det samme Mere af det samme og noget af det nye Mere af det nye
Fremtiden er ... Bekymrende Bekymrende/
vil ligne nutiden
Vil ligne nutiden/
fuld af muligheder
Fuld af muligheder
Livssyn Idealist/pessimist Traditionalist/pessimist Realist/optimist Idealist/optimist
Tænkemåde Statisk Statisk Dynamisk Dynamisk/refleksiv
Handlemønster
- bestemt af ...
Reagerer/reaktiv
- strukturer (de andre/det andet)
Reagerer/passiv
- strukturer (de andre/det andet)
Reagerer og agerer/proaktiv
- strukturer og aktøren (begge)
Agerer/proaktiv
- aktøren (én selv)
Påvirkningsmuligheder
- samfund, arbejde og
familie
Generelt dårlig i alle sfærer God i familien God på arbejdet og i familien Generelt god i alle sfærer
Behov for/tror på... Vished, sikkerhed og tryghed Tryghed og stabilitet Individuelle værdier Sig selv og egne evner
Forandring er... Et onde
- undgår ofte forandringer
- forandringsangst
Et vilkår
- tilpasser sig forandringer
- forandringsdygtig
En udfordring
- bruger/udnytter forandringer
- forandringsparat
En nødvendighed/"drivet"
- skaber forandringer
- forandringsorienteret

<< Til oversigten

Publiceret
27. april 2004

Se alle artikler af

Gitte Larsen

Se alle artikler i kategorien

Holdninger


Tip en bekendt
Bookmark and Share

Instituttet for Fremtidsforskning

Grundlagt i 1970 af den tidligere OECD-generalsekretær, finansminister og professor Thorkil Kristensen.
Vi styrker beslutningsgrundlaget i virksomheder og organisationer ved at skabe bevidsthed om fremtiden og synliggøre dens betydning i nuet.

Vi tilbyder fremtidsforskning gennem flere kanaler

Nyhedsbrev | Medlemskab | Kurser | Foredrag | Magasiner | Rapporter | Projekter

Om os

Hvem vi er | Kontakt | Medarbejdere | Presse | Ledige stillinger

Kontakt Webredaktøren


Ophavsretten tilhører Instituttet for Fremtidsforskning. Læs mere om brug af materiale publiceret på iff.dk
Instituttet for Fremtidsforskning | Landgreven 3 | 1301 København K. | +45 3311 7176 | iff@iff.dk