Fremtidshåb og forestillingsevne i danske læringsrum

Tirsdagsmorgenmøde med frøsnappere på tallerkenen

3. juni i Villa Kultur Krausesvej 3, 2100 København Ø

Hvordan kan fremtidstænkning og forestillingsevne åbne nye læringsrum i skolen – og hvordan gør vi det konkret, i praksis og i politik?

Kom med til en formiddag, hvor GoZebra og Instituttet for Fremtidsforskning samler pædagogiske eksperimenter, didaktiske perspektiver og politiske samtaler om fremtidens skole og uddannelsessystem. Vi sætter spot på, hvordan vi sammen kan gøre fremtiden mere nærværende – og undervisningen mere håbefuld – i en tid præget af kompleksitet og forandring.

Vi byder på kaffe og friske frøsnappere – og på en samtale, der forhåbentlig smager af noget nyt.

Programmet – i to dele

Del 1: Fremtiden som læringsrum

Vi starter med at udfolde, hvorfor og hvordan fremtidstænkning kan bruges som didaktisk værktøj. Her bringer vi konkrete eksempler fra praksis i spil og deler erfaringer med scenariedidaktik, forestillingsøvelser og fremtidskundskab i nye formater. Erfaringer og perspektiver leveret af Instituttet for Fremtidsforskning og Go Zebra.

Del 2: Uddannelse og forestillingsevne i et større perspektiv

I anden del retter vi blikket mod, hvordan fremtidstænkning, kreativitet og fantasi kan indgå som centrale drivkræfter i skole- og uddannelsessystemets overordnede formål. Vi inviterer tre markante stemmer med erfaring fra både praksis, kultur og politik til en samtale om, hvordan kreativitet og forestillingsevne styrkes – ellers svækkes – i nutidens uddannelsessystems, samt hvilke konsekvenser det har for trivsel, dannelse, demokrati og fællesskab. Hvad skal der til – politisk, pædagogisk og institutionelt – for at bringe fremtidstænkning ind i hjertet af danske læringsrum?

Paneldeltagere:

Dorthe Junge,
udviklingskonsulent med mange års erfaring i innovation og forandringsledelse på tværs af den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Dorthe arbejder med at skabe læringsmiljøer og organisationskulturer, hvor kreativitet og elevdeltagelse er drivkræfter for meningsfuld forandring

Thomas Sture Rasmussen, verdensmålskoordinator i Danmarks Biblioteksforening og engageret formidler af, hvordan bæredygtighed, dannelse og demokrati kan tænkes ind i undervisningen. Thomas arbejder for at gøre FN’s verdensmål til levende pejlemærker i både skole- og kulturliv.

Lars Pico Geerdsen, programchef på Designmuseum Danmark, hvor han leder udviklingen af museets nye videnshus. Lars brænder for at bygge bro mellem design, kultur og læring – og for at skabe inspirerende, tværfaglige rum, hvor børn og unge kan udforske og forestille sig fremtiden på nye måder.

Sofie Lippert, Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti og ordfører for uddannelse, gymnasier og FGU. Med erfaring som underviser arbejder Sofie for at styrke unges trivsel og deltagelse i læringsmiljøer, hvor kreativitet og mangfoldighed er i fokus.

Lotte Rod, Folketingsmedlem for Radikale Venstre og ordfører for undervisning, børn og trivsel. Lotte arbejder for mere legende og inkluderende læringsmiljøer, hvor børns nysgerrighed og fællesskab er drivkræfter for dannelse og demokrati.

Praktisk

🗓 Tirsdag den 3. juni
⏰ Kl. 8.15 – 10.00
📍 Villa Kultur, København, Krausesvej 3, 2100 København Ø
☕️ Kaffe og fremtidsfrøsnappere

Mød blandt andre Nicklas Larsen og Thor Svanholm Gustavfson fra Instituttet for Fremtidsforskning samt Oskar Stockholm Østergaard, Lea Matthaei Jensen og Nanna Del Pin Hamilton fra Go Zebra

Tilmelding

(Bemærk: Der er kun 50 pladser, og tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Praktiske detaljer og bekræftelse sendes en uge før.)

Vi glæder os til at se dig til en nærværende samtale om den skole og det samfund, vi gerne vil give videre til fremtiden.