Al politik angår fremtiden – uanset om den bygger på økonomiske konsekvensberegninger, forventninger til levealderen i 2050, vurderinger af arbejdsmarkedets behov eller andre forhold. Samtidig vil langsigtede politiske beslutninger dog altid træffes under betydelig usikkerhed. Derfor kan mere traditionelle fremskrivninger med fordel suppleres med analyser, der systematisk inddrager usikkerhed, arbejder med scenarier og undersøger flere mulige udviklingsforløb.

Denne tilgang betegnes ofte som foresight. Den retter sig mod at identificere, analysere og vurdere langsigtede tendenser, drivkræfter og usikkerheder for at styrke grundlaget for robuste beslutninger på tværs af forskellige fremtidsscenarier. Målet er ikke at forudsige én bestemt fremtid, men at forberede beslutningstagere på flere plausible udviklingsbaner.

Som værktøj til at understøtte politikudvikling erstatter foresight ikke eksisterende fremskrivningsmodeller, men fungerer som et supplement, der kan kvalificere og udfordre lineære antagelser ved systematisk at afdække og potentielt foregribe pludselige ændringer, usikkerheder og udviklingsforløb, der i mindre grad kan fremskrives eller modelleres.

I udviklingen af politiske tiltag kan foresight bidrage til at tydeliggøre langsigtede risici, muligheder og alternative udviklingsforløb, ligesom det i implementeringen kan understøtte løbende tilpasning i lyset af ny viden og ændrede forudsætninger.

Spørgsmålet er imidlertid ikke alene, om foresight kan bidrage til politikudvikling, men også hvordan sådanne perspektiver kan forankres institutionelt og integreres i politiske beslutningsprocesser. Netop her giver internationale erfaringer et vigtigt sammenligningsgrundlag.